| Birgitta G:: | -Grønborg.
|
| Asta G: | -Jaa?
|
| Birgitta G:: | -Hallo?
|
| Asta G: | -Ja, hallo, ja?
|
| Birgitta G:: | -Ja, hvem vil De tale med?
|
| Asta G: | -Jeg vil ikke tale med nogen. Jeg lå og sov og så ringede telefonen.
|
| Birgitta G:: | -Ja, det er det samme med mig, det var da mærkeligt.
|
| Asta G: | -Men de spurgte jo efter Grønborg
|
| Birgitta G:: | -Næ, jeg hedder Grønborg.
|
| Asta G: | -Jaså, det hedder jeg også.
|
| Nu følger en meget forvirret samtale, hvor damerne bliver
enige om, at det var dog det mærkeligste, de har oplevet længe.
De sammenligner adresser og telefonnumre. Der er ingen lighed,
bortset fra at de begge hedder Grønborg. Lidt efter afslutter
de samtalen og går og lægger sig. Efter fem minutter ringer
Smygholm op igen og kopler dem sammen.
|
| Birgitta G:: | -Grønborg.
|
| Asta G: | -Jamen, nu igen.
|
| Birgitta G:: | -Jamen, det var da mærkeligt. Har du heller ikke ringet op
denne gang?
|
| Asta G: | -Næ, jeg var næsten faldet i søvn og så ringede telefonen igen.
|
| Birgitta G:: | -Så må det være en fejl inde på telefoncentralen, for jeg har
overhovedet ikke rørt telefonen.
|
| Asta G: | -Det var altså mærkeligt. Hvis det fortsætter hele natten, må man
jo hive stikket ud.
|
| Smygholm synes nu, det er tid for selv at blande sig i samtalen,
så midt i deres samtale siger han:
|
| Smygholm: | -Grønborg.
|
| Birgitta G:: | -Men? Hallo?
|
| Smygholm: | -Ja, det er Grønborg.
|
| Asta G: | -Det var da mærkeligt, er det endnu en Grønborg?
|
| Smygholm: | -Hallo, hvad drejer det sig om? Er I ikke helt ædru eller hvad?
|
| Birgitta G:: | -Jo, men...
|
| Og nu følger en meget forvirret samtale, hvor damerne prøver at
forklare den uforstående Hr. Grønborg (Smygholm), hvad der er sket.
Lidt efter lidt lader han som om, han forstår og stemningen bliver
lidt mere afslappet. Smygholm siger:
|
Smygholm: | -Det er jo egentlig sjov. Vi hedder alle tre Grønborg og bliver
tilfældigt koblet sammen tilfældigt. Jeg hedder Åge, hvad hedder I?
|
| Asta G: | -Jeg hedder Asta.
|
| Birgitta G:: | -Og jeg hedder Birgitta.
|
| Smygholm: | -Hvor hyggeligt. Må jeg foreslå, at vi gør sådan her. Først ringer
du, Asta, mig op og så kan vi tale videre, og så ringer du, Birgitte,
mig op ti minuter senere. Kunne det ikke være sjovt?
|
| Det synes begge damerne kunne være virkelig hyggeligt, og så giver Smygholm
damerne nummeret på en Åge Grønborg,som står i telefonbogen og som altså
endnu ikke aner, hvad han udsættes for. Da der er gået en halv time, ringer
Smygholm Asta og Birgitte op igen og kopler dem sammen. Selv siger han
ingenting.
|
| Asta G: | -Grønborg.
|
| Birgitta G:: | -Nej, nu tror jeg, jeg bliver tosset. Er det den samme igen?
|
| Asta G: | -Ja, det er det mærkligste, jeg har været med til hele mit liv.
Ringede du Åge op?
|
| Birgitta G:: | -Ja, og jeg hørte, at du også havde gjort det. Men det var jo
ikke den samme Åge.
|
| Asta G: | -Nej, det var det absolut ikke. Ham her sagde, at han lå og sov,
og jeg synes, det var vældig pinligt. Det var jo lidt svært sådan
at forklare, hvorfor jeg ringede. Han troede, jeg ikke var rigtig
klog.
|
| Damerne snakker videre en stund endnu og afslutter derefter samtalen. Så ringer
Smygholm Asta op, forvrænger stemmen og taler med jysk accent.
|
| Asta G: | -Grønborg.
|
| Smygholm: | -Ja, goddag, det er fra KTAS.
|
| Asta G: | -Ja?
|
| Smygholm: | -Ja, undskyld, vi ringer på denne tid, men der er noget helt
galt herinde på centralen, samtalerne springer rundt.
|
| Asta G: | -Ja, det har jeg bemærket.
|
| Og nu følger fem minutter, hvor Asta forsøger at forklare telefonmanden, hvad
der er sket.
|
| Smygholm: | -Jo, jeg forstår. Men nu kan De tage det roligt fru Grønborg, for
nu har vi fundet fejlen i hvert tilfælde.
|
| Asta G: | -Åhh, endelig, det var skønt.
|
| Smygholm: | -Ja, fejlen er i Deres apparat.
|
| Asta G: | -Jaså?
|
| Smygholm: | -Ja, De må have tabt det på gulvet eller sådan noget.
|
| Asta G: | -Nej, det har jeg nu aldrig gjort.
|
| Smygholm: | -Så har De måske pillet det fra hinanden og skruet på det?
|
| Asta G: | -Nej, jeg forstår mig overhovedet ikke på sådan noget. Sådan noget
ville jeg aldrig gøre.
|
| Smygholm: | -Men så Deres mand eller børn da?
|
| Asta G: | -Næ, børnene er flyttet hjemmefra for længe siden - og også manden,
hvad det angår.
|
| Smygholm: | -Nå, men nu gør vi i hvert tilfælde sådan: Har De en knibtang derhjemme?
|
| Asta G: | -En knibtang?
|
| Smygholm: | -Ja, kan De ikke lige hente den!
|
| Asta G: | -Jo, et øjeblik, så skal jeg se efter.... (20 sek).... -Hallo, jo, jeg havde en knibtang.
|
| Smygholm: | -Så bliver De nødt til at nippe ledningen over helt inde ved væggen,
så kommer vi og sætter en ny telefon op i morgen. Den forstyrrer
nemlig nettet.
|
| Asta G: | -Jamen, får jeg da ingen stød?
|
| Smygholm: | -Nej, det er der ingen risiko for, der er meget svag strøm i
telefonkabler. Nip den af ved væggen. Jeg venter og hører, om
alt går, som det skal.
|
| Asta G: | -Ja, et øjeblik... (Click)
|
