| Fruen: | -123456.
|
| Smygholm: | -Er det Anna Johansen?
|
| Fruen: | -Jaa!?
|
| Smygholm: | -Ja, goddag, min navn er pastor Smygholm. Det er mig, der er den ny
pastor her i sognet.
|
| Fruen: | -Ja!?
|
| Smygholm: | -Ja, og eftersom jeg er ny her, så hører det jo til god tone, at man
ringer rundt og hilser på menigheden.
|
| Fruen: | -Ja!?
|
| Smygholm: | -Ja, det plejer jeg i hvert tilfælde at gøre.
|
| Fruen: | -Jaså?
|
| Smygholm: | -Går fru Johansen i kirke?
|
| Fruen: | -Ja, jeg var der så sent som i søndags.
|
| Smygholm: | -Var det ikke en dejlig prædiken, han holdt?
|
| Fruen: | -Joo.
|
| Smygholm: | -Plejer fru Johansson også at læse i biblen?
|
| Fruen: | -Ja, det sker.
|
| Smygholm: | -Ja, selv plejer jeg at læse Hesekiel 23, når jeg føler mig ensom.
Har fru Johansen læst det kapitel?
|
| Fruen: | -Det ved jeg ikke. Det har jeg måske.
|
Smygholm: | -Det handler om disse to søstre, som var ude i ørkenen. Tænk, jeg
bliver så varm, når jeg læser Herren Guds ord. Læser fru Johansen
også bønner?
|
| Fruen: | -Ja, det gør jeg.
|
| Smygholm: | -Kære fru Johansen. Må jeg forslå, at vi beder "Fader vor" sammen?
|
| Fruen: | -Ja, det synes jeg.
|
| Smygholm: | -Så lad os begynde. En, to, tre. Fader vor, Du som..... (Damen
læser med)........ Amen.
|
| Smygholm: | -Hvor er det betryggende med kirkelige traditioner, eller hvad
fru Johansen?
|
| Fruen: | -Jo, vist er det det.
|
| Smygholm: | -Jeg holder faktisk meget fast på de kirkelige traditioner.
|
| Fruen: | -Ja, det gør jeg også.
|
| Smygholm: | -En tradition, jeg synes er god, er den her med husoverhøring.
|
| Fruen: | -Husoverhøring?
|
| Smygholm: | -Ja, husovrhøring. Men nu om stunder kan man jo foretage husforhør på
telefon, og det er jo rart.
|
| Fruen: | -Mh...
|
| Smygholm: | -Så jeg tænkte at lave en lille overhøring med fru Johansen.
|
| Fruen: | -Jamen, jeg er så vældig dårlig til sådan noget.
|
| Smygholm: | -Men De ved vel for eksempel, hvad Adam og Evas to sønner hed?
|
| Fruen: | -Ja, det var jo meget nemt. Det var Kain og Abel.
|
| Smygholm: | -Jaja. Nu har De svaret på det første spørgsmål. Så sætter jeg en
guldstjerne her i min lille bog. Og hvad hed kæmpen, der David slog
ihjel med en sten?
|
| Fruen: | -Det var vel Goliat?
|
| Smygholm: | (Pludselig højt:)
-SKRID AD HELVEDE TIL!
|
| Fruen: | -Hva' ba'?
|
| Smygholm: | -Undskyld mig, fru Johansen. Det var katten, jeg talte til. Den hoppede
op på mit knæ og begyndte at kradse løs. Goliat, sagde De. Det var jo
helt rigtigt. Det bliver til endnu en prik i himlen.
(Pludseligt højt igen:) SATANS MØGKAT! Undskyld mig et øjeblik, fru
Johansen, jeg skal lige smide katten ud.
|
| Fruen: | -Javel.
|
| I baggrunden hører nu fru Johansson en fortvivlet skrigende kat (=Smygholms lillesøster
Angela) og hvordan Pastor Smygholm skriger til katte:
"DIN SATANS KATTEDJÆVUL. OM DU
GØR SÅDAN EN GANG TIL SÅ VRIDER JEG NAKKEN AF DEG, OG SMIDER DIG UD I SKRALDEBØTTEN,
PRÆCIS SOM JEG GJORDE MED DIN DJÆVLA MORSA. FØRSTÅR DU DET??"
Så går Smygholm tilbage
til røret og fortsætter helt roligt:
|
| Smygholm: | -Hallo, undskyld mig. Jeg har lidt katteopdræt som ekstraindtægt, for
med den løn, kirken giver, bliver man sandelig ikke fed længere.
Og i kollekten bliver det mest bare til knapper og gamle værdiløse mønt.
Men nu kommer det tredje spørgsmål. Vil de kaste Dem ud i tusind-kroners-
spørgsmålet, eller vil De nøjes med de fem hundrede, som De allerede
har vundet?
|
| Fruen: | -Vundet?
|
| Smygholm: | -Åhh, undskyld, kære fru Johansen. Det er fordi radion er tændt, og de
har noget gæt - og - vind på programmet. Jeg kom til at blande det sammen.
Her er spørgsmålet i alle fald: Hvor mange apostile havde Jesus?
|
| Fruen: | -Det er vel tolv?
|
| Smygholm: | -Rigtig svaret. Kommer fru Johansen i kirke på søndag?
|
| Fruen: | -Ja, hvis jeg lever og er rask.
|
| Smygholm: | -Det skal blive rart at ses da. Velkommen.
|
| Fruen: | -Mange tak.
|
| Smygholm: | -Farvel, farvel.
|
| Fruen: | -Farvel.
|
