Tanten: | -123456.
|
Smygholm: | -Kan jeg få lov at tale med Jørgen Andersen?
|
Tanten: | -Nej, det går desværre ikke. Han er på arbejde.
|
Smygholm: | -Er det fru Andersen?
|
Tanten: | -Ja.
|
Smygholm: | -Ja, så kunne jeg måske lige så godt henvende mig til Dem.
Mit navn er krimminalkommisær Smygholm. Det drejer sig om denne
her historie med spritkørsel, som Deres mand landede i i sommer.
|
Tanten: | -Spritkørselshistorie?
|
Smygholm: | -Ja, lige præcis. Det var dengang, vi havde trafikrazzia på Langebro.
|
Tanten: | -Jamen, det må være en fejl.
|
Smygholm: | -Har han ikke fortalt det til Dem?
|
Tanten: | -Næh, det må være en fejltagelse. Han kører aldrig, når han er beruset.
|
Smygholm: | -Jamen, det er da jord og beton arbejder Jørgen Andersen,
Markvænget 13, Johanneskov, er det ikke Deres mand?
|
Tanten: | -Jo.
|
Smygholm: | -Ja, han er i alle fald dømt for spritkørsel og skulle ind og sidde en
måned her i Vestre -fængsel, og han skulle være kommet her i forgårs,
men det gjorde han ikke. Det er derfor, jeg ringer.
|
Tanten: | -Ja, det har han ikke sagt en lyd om til mig.
|
Smygholm: | -Jaså. Ja, så beder jeg Dem undskylde, hvis jeg skulle være kommet til
at fortale mig.
|
Tanten: | -Det er typisk ham. Han siger aldrig noget til mig.
|
Smygholm: | -Ja, jeg beder Dem undskyld.
|
Tanten: | -Nå, det kan De jo ikke gøre for. Sådan er han bare.
|
Smygholm: | -Uanset kan De vel bare hilse ham og sige, jeg har ringet.
|
Tanten: | -Hvornår var det, De sagde, han skulle have været der?
|
Smygholm: | -I forgårs. Og han kom ikke. Men hvis han kommer før klokken syv i morgen
tidlig, så kan vi se gennem fingrene med det.
|
Tanten: | -Ja, jeg skal i hvert tilfælde snakke med ham.
Men det er så fandens typisk af ham. For Satan, hvor bliver jeg gal!
|
Smygholm: | -Jamen prøv nu at være lidt overbærende med ham.
Sådan en sag kan jo ramme næsten hvem som helst.
|
Tanten: | -Men det er typisk, han render rundt og sviner sig til. Og så at han
ikke siger noget til mig. Det er en satans klump, man har, hva?
|
Smygholm: | -Men prøv nu at være god imod ham. Han mente sikkert ikke noget ondt
med det.
|
Tanten: | -Ja, vi får se.
|
Smygholm: | -Farvel så længe.
|
Tanten: | -Farvel.
|