Tanten: | -123456.
|
Smygholm: | -Jae, var det Dem, der efterlyste en kat?
|
Tanten: | -Ja, det var det.
|
Smygholm: | -Ja, det er doktor Smygholm fra Riskhospitalet. Det forholder sig
sådan, at vi skal til at starte et katteeksperiment her fra i morgen
tidlig. Vi har fået en vældig masse katte ind her. Og så ville vi lige
ringe op til disse annoncører, der efterlyser deres kat, for at
sikre, at Deres lille kat ikke skulle være kommet med her. Det er der jo
kommet en ny lov om.
|
Tanten: | -Har I en brunstribet kat med hvide poter?
|
Smygholm: | -Jaa, vi har nok en tre-fire stykker.
|
Tanten: | -åhh, hvad skal jeg så gøre nu?
|
Smygholm: | -Ja, så må De jo komme her og kigge.
|
Tanten: | -Ja...
|
Smygholm: | -Ved De, hvor sygehuset ligger?
|
Tanten: | -Ja, det finder jeg.
|
Smygholm: | -De må komme klokken kvart i otte i morgen tidlig. Så går De hen til
informationen og siger, at det drejer sig om katteeksperimentet. Først vil
de så sige, at vi ikke har nogen katteeksperimenter, for vi vil helst
ikke have, at det skulle slippe ud til offentligheden, for kattene pines
jo en hel del.
|
Tanten: | -Nå?
|
Smygholm: | -Ja, men de skal bare stå fast på Deres, så kommer De til at tale med mig.
|
Tanten: | -Ja, det skal jeg gøre.
|
Smygholm: | -Så velkommen da, og husk at stå fast, hvis de skulle være lidt hårdnakkede.
|
Tanten: | -Jatak. Mange tak.
|
Smygholm: | -Farvel.
|
Tanten: | -Farvel.
|