Smygholms telefonterror.
Forord.
Advarsel!
Denne bog handler om en af mine bekendte, vi kan kalde ham Jens Smygholm. Det er forresten, hvad han plejer at kalde sig selv, når han ringer. Og ringer, det gør han på hvilket som helst tidspunkt i døgnet og til hvem som helst. Det er derfor, jeg skriver denne bog. For at advare dig altså. For det kan også gå ut over dig.
Lænker der anbefales: Horoskop Reinkarnation Personlighedsanalyse
Til første kapitel
Jens Smygholm er til hverdag et ganske fordrageligt menneske. Han er i femogtrediveårsalderen, arbejder på kontor fra klokken ni til fem, og han bor i en toværelsese ungkarlelejlighed på Østerbro i København. Han bruger briller, klæder sig altid vældig konventionelt og gør et taktfuldt og sympatisk indtryk.
En del mennesker ville nok mene, han er kedelig. Når han er til fest, sidder han for det meste for sig selv i et hjørne og bander. Når han er hjemme plejer han at læse nogle af de tre tidsskrifter, han abonnerer på, nemlig "Basserne", "Travbladet" og "Østerbro Menighedsblad", Det sidstnævnte får han gratis en gang om måneden.
Nogle gang nu og da hænder det, at han tager sig en lille en. Det hænder faktisk ikke så ofte mere, som det gjorde inden han regede sig ud i den pinlige historie på Røskildevejen. Da var hans kørekort kun tre dage gammelt, og det blev heller ikke ældre.
Det var om vinteren, det sneede, og han var ude og prøvede sin nye bil og var meget glad og tilfreds over sit nye kørekort. Dessværre så glad at han havde fejret det i tre dage på Østed Kro, og det var på vej hjem derfra, det skedte. Bensinen slap op og han standsede bilen i vejkanten lige foran en telegrafpæl.
Det sneede i store mængder og det var mørkt udenfor. Han tog reservedunken frem og tankede bilen. Da det var klaret, satte han sig bag rattet, slog vindueviskerne og lyset til samt startede motoren og satte i første gear. Desværre så han ikke telegrafpælen, som befandt sig midt i mellem lygterne. På grund af det glatte føre, blev bilen stående mod stolpen, mens baghjulende bare kørte rundt og rundt. Men ude på landevejen kom en jævn strøm af biler imod ham, og han troede derfor, at han var oppe på vejen og kørde. Han svingede og skiftede gear, og sådan havde han fortsat i næsten tyve minutter. Han troede, han næsten var hjemme, da politiet pludselig rev døren op.
Jens Smygholm blev først meget forskrækket, men da han tænkte nærmere efter forklarede det en ting, som han havde syntes var lidt mystisk. Der kom jo biler kørende bagfra, og han havde opfattet det, som om de var i gang med nogle vanvittige overhalinger ved mødet. Først havde han troet, det var fordi, som der står i politirapporten, "at de var satans fulde", men nu fik han altså forklaringen.
Det var i øvrigt denne hændelse, der gjorde, at Jens Smygholm senere blev bordtennis-mester i Vestre Fængsel.
Tilbage til Smygholms drikkevaner. Han drikker sjældent, men når han gør det, bliver han til et helt andet menneske. Ikke sådan at det ses på ham, den som ikke kender ham mærker ikke noget specielt. Han bevarer sit rolige væsen, selv om han har alt for lidt blod i alkoholen. Men han rammes da ofte af en meget alvorlig sygdom, som han kalder "telefoniasis smygholmiensis". Og da er det, det går ud over dig. Og jeg advarer dig. Han er svær at genkende. Han behersker alle Københavnske accenter plus en del andre. Han kan lyde som en præst, skomager eller direktør alt efter behov.
Denne bog handler om Smygeholms telefonsamtaler. Eftersom flere af samtalerne går ud over straffelovens grænser, vil jeg lige minde om, at vi i Danmark, har en fortræffelig lov, som garanterer alle, der leverer oplysninger om lovovertrædelser, totalt anonymitetsbeskyttelse i massmedierne.
De i samtalerne nævnte navne, adresser og telefonnumre er fingerrerede, og enhver lighed med virkeligheden beror på tilfældigheder.
