| Svendsen: | -Svendsen.
|
| Smygholm: | -Er det Poul Svendsen?
|
| Svendsen: | -Ja!?
|
Smygholm: | -Goddag. Det er revisor Smygholm fra Skattevæsnet. Det er angående
Deres selvangivelse. De har jo endnu ikke afleveret den, så der
kommer til at løbe noget på i bøde!
|
| Svendsen: | -Jamen, jeg har afleveret den!
|
| Smygholm: | -Jaså? Hvor, om jeg må spørge?
|
| Svendsen: | -I Gyldenløvsgade. Lige udenfor skattevæsnets hus i den store kasse.
|
| Smygholm: | -Kan De vente et lille øjeblik... (10 sek)... Hallo?
|
| Svendsen: | -Ja.
|
| Smygholm: | -Ja, undskyld mig. Jeg fandt den her. Vi havde lagt den lidt til side,
for der var et par ting, vi måtte spørge om.
|
| Svendsen: | -Ja?
|
| Smygholm: | -Ja, det handler om Deres sommerhus.
|
| Svendsen: | -Ja.
|
| Smygholm: | -Hvor var det, det lå?
|
| Svendsen: | -På Anholt.
|
| Smygholm: | -Nåja, det er rigtigt. Og hvor meget havde De angivet dets værdi til
at være?
|
| Svendsen: | -Ja, det var nihundrede tusind.
|
| Smygholm: | -Ja, det står jo også her. Men det er jo rent bedrageri. Vi har været
ude og kigge på den. Den er mindst det dobbelte værd.
|
| Svendsen: | -Nej, det kan ikke være rigtigt.
|
| Smygholm: | -Det har jeg en vurderingsmands papir på. Så nu ryger De ind for
skattesvindel!
|
| Svendsen: | -Jamen, det forstår jeg ikke. Jeg fik hjælp fra et revisionsfirma til
at lave selvangivelsen. Han gik alle de papirer igennem, jeg havde.
|
| Smygholm: | -Ja, det siger alle jo. Men det var da Dem, der skrev under på
selvangivelsen ikke?
|
| Svendsen: | -Joo.
|
| Smygholm: | -Så bliver det også Dem, der ryger ind. Det kan De lige så godt
gøre dem klart.
|
| Svendsen: | -Altså, jeg forstår mig ikke på skattepapirer. Jeg er bare en ganske
almindelig cementarbejder og har ikke forstand på sådanne sager.
|
| Smygholm: | -Den der hopper dommeren aldrig på. Hvis De forsøger med den stil
i rette, sætter De Dem blot i et endnu værre lys!
|
| Svendsen: | -Jaså?
|
| Smygholm: | -Ja, og så var der jo det her med den gratis mad på arbejdspladsen.
|
| Svendsen: | -Jamen, jeg har ikke fri frokost. Konen smører altid en madpakke,
som jeg spiser på arbejde.
|
| Smygholm: | -Det er præcis det, jeg mener. Det er det, vi kalder for fri frokost.
Og det har de ikke nævnt med et ord i selvangivelsen.
|
| Svendsen: | -Jamen, det kan da ikke være rigtigt.
|
| Smygholm: | -Rigtigt? Sådan noget her kan De få tre måneder for!
|
| Svendsen: | -Jamen, jeg troede, at fri frokost var når man fik den gratis på jobbet.
|
| Smygholm: | -Jamen det får De jo også!
|
| Svendsen: | -Men jeg må da købe maden først, før den kan blive til en madpakke!
|
| Smygholm: | -Nu ingen bortforklaringer! Betaler de på Deres arbejdsplads eller ej?
|
| Svendsen: | -Nej, men det er jo min egen mad, jeg har med.
|
| Smygholm: | -Nu ikke så mange ligegyldige detaljer! Men ok, vi ser bort fra det,
og sætter bare indkomsten nihundrede op for frokosten. De får også mere
end nok i sagen om sommerhuset.
|
| Svendsen: | -Men kan det være rigtigt?
|
| Smygholm: | -Altså, De kan selv vælge. Vil De have en retssag, så gerne for mig.
|
| Svendsen: | -Nææ...
|
| Smygholm: | -Så gør vi, som jeg har sagt. Det bliver også det billigste for Dem.
|
| Svendsen: | -Javel.
|
| Smygholm: | -Men sommerhuset må jeg desværre overlade til anklageren.
|
| Svendsen: | -Hvad?
|
| Smygholm: | -Sommerhuset. Det bliver der retssag om.
|
| Svendsen: | -Jaså?
|
| Smygholm: | -Men vi kontakter Dem senere i den forbindelse.
|
| Svendsen: | -Javel.
|
| Smygholm: | -Ja, så siger vi det. Farvel så længe.
|
| Svendsen: | -Farvel.
|
