| Fruen: | -123456.
|
| Smygholm: | -Rigssamtale fra Tyskland (Smygholms stemme fordrejet).
|
| Fruen: | -Jamen! Hallo? Det må være en fejl. Hallo...
|
| Smygholm: | -Hallo.
|
| Fruen: | -Hallo, ja. Det må være en fejl. Jeg kender ingen i Tyskland.
|
| Smygholm: | -Ferngesprech aus Deutschland.
|
| Fruen: | -Det må være en fejl. De har fået galt nummer.
|
| Smygholm: | -Hallo. Sprechen Sie Deutch?
|
| Fruen: | -Nej, jeg kan ikke tysk. Jeg kan ikke spreche tysk!
|
| Smygholm: | -Moment... (10 sek.)...
|
| Fruen: | -Hallo, jeg lægger røret på.
|
| Smygholm: | -Hallo er det Ebba?
|
| Fruen: | -Nej, De har fået galt nummer. Der er ingen Ebba her.
|
| Smygholm: | -Hallo, det er Stina og Otto. Vi er i Hamburg nu.
|
| Fruen: | -Jeg kender jer ikke. Dette er nummer 123456.
|
Smygholm: | -56? Jamen vi skulle jo have nummer 57. Så har jeg trykket forkert på
det sidste ciffer. Nej, det er Otto, der har gjort det. Otto! Skam dig!
|
| (Lyd af slagsmål og Otto som skriger af smærte.)
|
| Fruen: | -Hallo, jeg lægger på.
|
| Smygholm: | -Jamen, kan I ikke hjælpe os med at komme igennem til det rigtige nummer.
Vi er i Hamburg og pengene er sluppet op!
|
| Fruen: | -Nja, hvordan skal jeg gøre det. Jeg kan jo ikke formidle. Jeg kan
ringe dem op.
|
| Smygholm: | -Kan De gøre det?
|
| Fruen: | -Ja, men hvad skal jeg så ringe?
|
| Smygholm: | -Øhh, hvad var Deres nummer?
|
| Fruen: | -123456.
|
| Smygholm: | -Jeg skulle have 123457 (= Smygholms telefonnummer). Kan De ringe dertil
og sige, at vi er i Hamburg og mangler penge?
|
| Fruen: | -Ja, men De bliver nødt til at fortælle, hvad De hedder.
|
| Smygholm: | -Ja, jeg hedder Stina. (Dette siger Smygholm uden det mindste forsøg
på at fordreje stemmen).
|
| Fruen: | -Stina??
|
| Smygholm: | -Ja, rigtig.
|
| Fruen: | -Jaha, et øjeblik, så skal jeg skrive det ned. Stina. Sådan. Og hvad mere?
|
| Smygholm: | -Stina Smygholm. Sig, at vi er i Hamburg og har brug for penge.
|
| Fruen: | -Det var altså 123457?
|
| Smygholm: | -Ja.
|
| Fruen: | -Og så siger jeg bare, at Stina er i Hamburg og mangler penge.
|
| Smygholm: | -Det var rart. Hvornår ringer De så?
|
| Fruen: | -Jeg ringer med det samme.
|
| Smygholm: | -Mange tak.
|
| Fruen: | -Det betyder ikke noget.
|
| Smygholm: | -Tak, tak. Farvel.
|
| Fruen: | -Farvel.
|
| Lidt efter ringer telefonen hos Smygholm. Sækken svarer:
|
| Sækken: | -Hallo.
|
| Fruen: | -Ja, goddag. Altså, De kender mig ikke, og jeg kender ikke Dem, men
der er en dame, der hedder Stina, som har ringet fra Tyskland...
|
| Sækken: | -Javel, har hun ringet?
|
| Fruen: | -Ja, og hun havde trykket forkert nummer, så hun ringede til mig i stedet.
|
| Sækken: | -Ja, hun er ikke rigtig klog. Hende vil vi ikke have noget med at gøre.
|
| Fruen: | -Jeg kender jo ikke mennesket, men hun ringede fra Tyskland og bad mig
hilse og sige, hun manglede penge.
|
| Sækken: | -Sprit, det er, hvad hun vil ha! Hun laver ikke andet, end at hælde i sig.
Næste gang, hun ringer, skal De bare skælde hende ud.
|
| Fruen: | -Jamen, hun ringer ikke mere til mig. Hun havde bare ringet forkert.
Hun skulle have 123457, sagde hun. Og de havde ikke flere penge.
|
| Sækken: | -Den satans kælling. Hun er stukket af hjemmefra og så har hun snuppet
husholdningspengene med. Så tillader hun sig oven i købet at ringe og
tigge om penge.
|
| Fruen: | -Ja, jeg ved jo ikke noget. Men nu har jeg givet besked i hvert tilfælde.
|
| Sækken: | -Tak for det.
|
| Fruen: | -Tak. Farvel.
|
| Sækken: | -Farvel.
|
| Lidt efter ringer Smygholm damen op igen:
|
| Fruen: | -123456.
|
| Smygholm: | -Hva'? Nu igen? Otto! Du har ringen forkert igen! Din klovn!
|
| (Mere lyd af slagsmål og Otto som skriger af smærte.)
|
| Fruen: | -Jeg lægger på.
|
| Smygholm: | -Nej, vent. Hallo. Fik De fat i dem?
|
| Fruen: | -Øhh, ja.
|
| Smygholm: | -Ville de sende penge?
|
| Fruen: | -Øhh, nej, det tror jeg ikke.
|
| Smygholm: | -Åhh, hvor forfærdeligt! Og jeg har ingen penge (snøft, snøft).
Hvordan skal det gå stakkels Otto og mig hernede i Hamburg?
|
| Fruen: | -Ja, jeg ved ikke.
|
| Smygholm: | -Politiet kommer og burer os inde fordi vi ikke kan betale
hotelregningen (snøft).
|
| Fruen: | -Jaså?
|
| Smygholm: | -Kan De ikke låne mig en femhundredelap?
|
| Fruen: | -Nej, desværre ikke, jeg har ikke så mange penge.
|
| Smygholm: | -Men så bare en hundrede. Det er nok med en hundrede.
|
| Fruen: | -Nja, jeg ved ikke...
|
| Smygholm: | -Det er slemt, det her (snøft, snøft). Vil De ikke nok!
|
| Fruen: | -Hvad skulle jeg gøre med hundringen så?
|
| Smygholm: | -De lægger den i en kuvert og sender den til os. Jeg lover at betale
den tilbage så snart, vi er kommet hjem.
|
| Fruen: | -Okey da, men hvad er adressen?
|
| Smygholm: | -Jo, har De noget at skrive med?
|
| Fruen: | -Ja.
|
| Smygholm: | -Stina Smygholm, rum 333.
|
| Fruen: | -Ja, Stina Smygholm, rum 333.
|
| Smygholm: | -Ja, og det er Hotel Scheisswurst.
|
| Fruen: | -Hvad?
|
| Smygholm: | -Ja, jeg staver det. Hotel S C H E I S S W U R S T.
|
| Fruen: | -S C H E I S S W U R S T.
|
| Smygholm: | -Ja, og send det bare til Hamburg, Tyskland.
|
| Fruen: | -Altså det var Stina Smygholm, rum 333, Hotel Scheisswurst,
Hamburg, Tyskland.
|
| Smygholm: | -Lige præcis. Det var mægtig fint, hvis De sendte den så hurtigt,
som muligt, og så lover jeg at betale den tilbage, så snart, vi
kommer hjem til Danmark igen.
|
| Fruen: | -Jamen, jeg sender den i dag.
|
| Smygholm: | -Tak for det.
|
| Fruen: | -Det var så lidt. Farvel da.
|
| Smygholm: | -Farvel.
|
