Smygholms telefonterror.

Kapitel 7
Rigssamtale fra Tyskland.

En dag ringede Smygholm den abonnent op, der havde telefonnummeret nærmest 
hans eget. Det hører til historien, at Smygholms bror, alias "Sækken", var på 
besøg. Den som ejede telefonen, viste sig at være en rar mid - alderlig dame.

Fruen:       -123456.

Smygholm:    -Rigssamtale fra Tyskland (Smygholms stemme fordrejet).

Fruen:       -Jamen! Hallo? Det må være en fejl. Hallo...

Smygholm:    -Hallo.

Fruen:       -Hallo, ja. Det må være en fejl. Jeg kender ingen i Tyskland.

Smygholm:    -Ferngesprech aus Deutschland.

Fruen:       -Det må være en fejl. De har fået galt nummer.

Smygholm:    -Hallo. Sprechen Sie Deutch?

Fruen:       -Nej, jeg kan ikke tysk. Jeg kan ikke spreche tysk!

Smygholm:    -Moment... (10 sek.)...

Fruen:       -Hallo, jeg lægger røret på.

Smygholm:    -Hallo er det Ebba?

Fruen:       -Nej, De har fået galt nummer. Der er ingen Ebba her.

Smygholm:    -Hallo, det er Stina og Otto. Vi er i Hamburg nu.

Fruen:       -Jeg kender jer ikke. Dette er nummer 123456.

Smygholm:    -56? Jamen vi skulle jo have nummer 57. Så har jeg trykket forkert på 
              det sidste ciffer. Nej, det er Otto, der har djort det. Otto! Skam dig!
              (Lyd af slagsmål og Otto som skriger af smærte.)

Fruen:       -Hallo, jeg lægger på.

Smygholm:    -Jamen, kan I ikke hjælpe os med at komme igennem til det rigtige nummer. 
              Vi er i Hamburg og pengene er sluppet op!

Fruen:       -Nja, hvordan skal jeg gøre det. Jeg kan jo ikke formidle. Jeg kan
              ringe dem op.

Smygholm:    -Kan De gøre det?

Fruen:       -Ja, men hvad skal jeg så ringe?

Smygholm:    -Øhh, hvad var Deres nummer?

Fruen:       -123456.

Smygholm:    -Jeg skulle have 123457 (= Smygholms telefonnummer). Kan De ringe dertil  
              og sige, at vi er i Hamburg og mangler penge?

Fruen:       -Ja, men De bliver nødt til at fortælle, hvad De hedder.

Smygholm:    -Ja, jeg hedder Stina. (Dette siger Smygholm uden det mindste forsøg
              på at fordreje stemmen).

Fruen:       -Stina??

Smygholm:    -Ja, rigtig.

Fruen:       -Jaha, et øjeblik, så skal jeg skrive det ned. Stina. Sådan. Og hvad mere?

Smygholm:    -Stina Smygholm. Sig, at vi er i Hamburg og har brug for penge.

Fruen:       -Det var altså 123457?

Smygholm:    -Ja.

Fruen:       -Og så siger jeg bare, at Stina er i Hamburg og mangler penge.

Smygholm:    -Det var rart. Hvornår ringer De så?

Fruen:       -Jeg ringer med det samme.

Smygholm:    -Mange tak.

Fruen:       -Det betyder ikke noget.

Smygholm:    -Tak, tak. Farvel.

Fruen:       -Farvel.

Lidt efter ringer telefonen hos Smygholm. Sækken svarer:

The sack:    -Hallo.

Fruen:       -Ja, goddag. Altså, De kender mig ikke, og jeg kender ikke Dem, men 
              der er en dame, der hedder Stina, som har ringet fra Tyskland...

The sack:    -Javel, har hun ringet?

Fruen:       -Ja, og hun havde trykket forkert nummer, så hun ringede til mig i stedet.

The sack:    -Ja, hun er ikke rigtig klog. Hende vil vi ikke have noget med at gøre.

Fruen:       -Jeg kender jo ikke mennesket, men hun ringede fra Tyskland og bad mig 
              hilse og sige, hun manglede penge.

The sack:    -Sprit, det er, hvad hun vil ha! Hun laver ikke andet, end at hælde i sig.
              Næste gang, hun ringer, skal De bare skælde hende ud.

Fruen:       -Jamen, hun ringer ikke mere til mig. Hun havde bare ringet forkert.
              Hun skulle have 123457, sagde hun. Og de havde ikke flere penge.

The sack:    -Den satans kælling. Hun er stukket af hjemmefra og så har hun snuppet 
              husholdningspengene med. Så tillader hun sig oven i købet at ringe og
              tigge om penge.

Fruen:       -Ja, jeg ved jo ikke noget. Men nu har jeg givet besked i hvert tilfælde.

The sack:    -Tak for det.

Fruen:       -Tak. Farvel.

The sack:    -Farvel.

Lidt efter ringer Smygholm damen op igen:

Fruen:       -123456.

Smygholm:    -Hva'? Nu igen? Otto! Du har ringen forkert igen! Din klovn!
              (Mere lyd af slagsmål og Otto som skriger af smærte.)

Fruen:       -Jeg lægger på.

Smygholm:    -Nej, vent. Hallo. Fik De fat i dem?

Fruen:       -Øhh, ja.

Smygholm:    -Ville de sende penge?

Fruen:       -Øhh, nej, det tror jeg ikke.

Smygholm:    -Åhh, hvor forfærdeligt! Og jeg har ingen penge (snøft, snøft). 
              Hvordan skal det gå stakkels Otto og mig hernede i Hamburg?

Fruen:       -Ja, jeg ved ikke.

Smygholm:    -Politiet kommer og burer os inde fordi vi ikke kan betale 
              hotelregningen (snøft).

Fruen:       -Jaså?

Smygholm:    -Kan De ikke låne mig en femhundredelap?

Fruen:       -Nej, desværre ikke, jeg har ikke så mange penge.

Smygholm:    -Men så bare en hundrede. Det er nok med en hundrede.

Fruen:       -Nja, jeg ved ikke...

Smygholm:    -Det er slemt, det her (snøft, snøft). Vil De ikke nok!

Fruen:       -Hvad skulle jeg gøre med tieren så?

Smygholm:    -De lægger den i en kuvert og sender den til os. Jeg lover at betale 
              den tilbage så snart, vi er kommet hjem.

Fruen:       -Okey da, men hvad er adressen?

Smygholm:    -Jo, har De noget at skrive med?

Fruen:       -Ja.

Smygholm:    -Stina Smygholm, rum 333.

Fruen:       -Ja, Stina Smygholm, rum 333.

Smygholm:    -Ja, og det er Hotel Scheisswurst.

Fruen:       -Hvad?

Smygholm:    -Ja, jeg staver det. Hotel S C H E I S S W U R S T.

Fruen:       -S C H E I S S W U R S T.

Smygholm:    -Ja, og send det bare til Hamburg, Tyskland.

Fruen:       -Altså det var Stina Smygholm, rum 333, Hotel Scheisswurst,
              Hamburg, Tyskland.

Smygholm:    -Lige præcis. Det var mægtig fint, hvis De sendte den så hurtigt, 
              som muligt, og så lover jeg at betale den tilbage, så snart, vi 
              kommer hjem til Danmark igen.

Fruen:       -Jamen, jeg sender den i dag.

Smygholm:    -Tak for det.

Fruen:       -Det var så lidt. Farvel da.

Smygholm:    -Farvel.

Smygholms Telefonterror findes også på: